Næslandet.dk

Dagdrømmeren - Ensomnio Semper

 

Dagdrømmeren - Ensomnio Semper eller Esar er en skjult, men alligevel meget fremtrædende og betydningsfuld karakter i fortællingen om Næslandet.

Ingen kender ham.

Ingen ved, hvorfra han kom.

Og næsten ingen vender tilbage fra ham i live, hvis de er så dumdristige at bevæge sig ud til ham.

Kært barn har som bekendt mange navne, men det gælder ikke her.

Dagdrømmeren skulle, efter rygterne at dømme, være den bedste seer, Næslandet nogensinde har haft. Der er dog det problem, at han er fuldkommen utilregnelig og dødbringende.

Han er den indavlede søn af Lucili Bistorta og hendes tvillingebror Conian - skabt i håb om at frembringe den ultimativt grusomste arvtager efter sin mor, men forsøget mislykkedes.

Esar blev i stedet født med egenskaber som empati og barmhjertighed - til sine forældres store fortrydelse - og blev som bare seksårig forvist til et ensomt liv på halvøen Vestervinge.

Her sikrer en forbandelse, at han ikke kan slippe væk - nogensinde. Og forbandelsen holder hans evner indenfor Vestervinge. I hvert fald den første tid.

På Vestervinge omgiver han sig med flokke af frygtindgydende væsener - Ovisulve - som folk i Næslandet altid blot har betragtet som mytologiske.

Han er blind og ude af stand til at sove, for han kan ikke lukke sine øjne. Hans øjne er unaturligt store, hvide og indtørrede som pergament. Han er høj, krumbøjet og ranglet og er klædt i mørke laser og pjalter. Det yderste led af alle hans fingre er slidt af, så knoglerne stikker ud.

For inden han blev bragt til Vestervinge tog Lucili hans syn.

De vansirede hænder skabte han selv under sit fangenskab i Aisgards kældre, da han billedliggjorde profetien om den udvalgte (Oona Frændegod) med afsæt i Legenden om Querqus Skjoldet. Denne profeti indgraverede han direkte i fangekælderens stenvæg med de bare hænder.

Hans selvvalgte navn er Ensomnio Semper - hans fødenavn er Esar.

Navnet Ensomnio Semper er tvetydigt.

'Altid søvnløs' er den frie fortolkning af navnet, som beskriver den tilstand, han er i. 'Semper' er latinsk for 'altid'. Men stavningen af Ensomnio med 'e' i stedet for 'i' antyder ligeledes det ensomme liv, han er tvunget til at leve.

I nutidens Næsland har Ensomnio levet sit liv på Vestervinge i næsten to hundrede år.