Næslandet.dk

Adelige Radixfolk

 

Adelige Radixfolk består af hundredvis af halvsøskende til Lucili Bistorta Torquere og Conian Torquere, der står øverst i dette hierarki. De er alle høje, smukke mænd, der overgår de magikyndige krigere i både skønhed og styrke. Fælles for de adelige Radixfolk er, at alle har det samme fædrene ophav: Asaph Phobos d.1.

Derudover er de i besiddelse af hvert sit følgevæsen - en Grarg - som varter dem op, og som deltager i kampene mod Lysfolket. Det er følgeskabet af en Grarg, der tydeligst adskiller de adelige Radixfolk fra de lavere rangerende magikyndige krigere.

Som deres far udvikler Lucili og Conian med tiden stærke magiske evner indenfor hamskifte og behersker hermed noget af den allermørkeste magi.

Den styrke, Lucili udviser i evnen til at leve med den kraftfulde forgængelighedsforbandelse, vidner om en magiker, der besidder en helt uovertruffen og skræmmende magt. 

Desuden er Conian i stand til at skabe en knoglesabel af sin armknogle, som han anvender på forskellig vis. Blandt andet bliver den anvendt i ritualet, der bruges til at indvie drenge af Lysfolket til at gå i Radixfolkets tjeneste.