Næslandet.dk

Inspiration til fortællingen - et udpluk

 

Laniidae

På trods af sit undselige ydre er tornskaden en drabelig jæger. For bedre at kunne flå sit bytte eller gemme det til senere bruger den buskenes torne som kniv og gaffel.

Denne viden gav mig inspiration til udviklingen af et af Næslandets største monstre -Laniidaefuglene - som du kan læse mere om under punktet 'Næslandets væsener'.

Tornskade-Laniidae2.jpg

Tornskade-Laniidae1.jpg

  

Laniuskoven

Da det som før nævnt er tornskaden/Laniidaefuglenes natur somme tider at spidde deres ofre før de fortæres, måtte de have et fast tilholdssted på Næslandets kontinent nær Strigahalvøen, hvor Lucili Bistorta og Radixfolket holder til.

Gennem en simpel ordleg med ordet 'nåleskov' - et andet ord for granskov - udsprang ideen til Laniuskoven - Laniidaefuglenes fadebur.

Jeg tænkte: Hvorfor ikke skabe en mægtig, dødbringende og gold skov, som består udelukkende af - ja, nåle? Bogstavelig talt. Så det gjorde jeg.

Således består Laniuskoven af hundredtusindvis af høje, metalliske stammer, uden kroner, sidegrene eller bark, og som er så spidse foroven, at Laniidaefuglene kan spidde både heste, kvæg og mennesker i toppen af dem.

Nedenstående fotos er fra den norske skov, hvor ideen opstod.

skovparti.jpg

skovparti1.jpg

fyr.jpg

Nåle

 

Fimbriald Dolomedes 

Denne troldmand er et Araknom. Det vil sige, at han er i stand til at hamskifte til forskellige spindlere, der besidder magiske evner.

Svækkes han voldsomt, har han brug for en vært, han kan suge blod fra, så han kan komme til kræfter igen. Dette skal helst være en, der har stærkt blod (Ulf Stigandir).

Ideen til udviklingen af Dolomedes' karakter opstod ud fra mit kendskab til skovflåten, der efterhånden er blevet temmelig udbredt i Danmark.

Det virkede så åbenlyst, at det var på denne måde, troldmanden skulle kunne komme til kræfter, da flåten er i familie med spindlere.

 skovflåt2

skovflåt3

 

Månen og dens magi

Hvad finder man mon, om man tør bevæge sig ud på månebroen?

Månen - dens kraft, mystik og lys - fylder en hel del i fortællingen om 'Næslandet'.

månebro.jpg

 

Lucilis tro følgesvend 

Knæleren er et glubsk insekt, som godt kan finde på at æde sin egen yngel - og den han, den lige har parret sig med.

Ligeså skræmmende den er - med sin anselige størrelse, de store gribekløer og førnævnte tilbøjeligheder - ligeså fascinerende er den.

Kendskabet til dette insekt overbeviste mig om, at det ville være det rette kæledyr for Radixfolkets grusomme herskerinde Lucili Bistorta, da det ville afspejle en del af hendes personlighed. Således har hun altid sin knæler lige i nærheden.

knæler1.jpg

 

Heksenes beskyttende værn

En leg med ordet heksering og det faktum, at en sådan findes i naturen, resulterede i en besværgelse, som heksene bruger til at gøre sig usynlige med.Indenfor hekseringen kan ingen fjender hverken se, høre eller lugte heksene.

Heksering 

Radixfolkets krigsskibe

Disse små tangblærer, der i sig selv er et lille luftfyldt rum, gav inspiration til Radixfolkets krigsskibe, der sejler under vand. De er uden master og sejl, behængt med tangstrimler og består af ét kæmpemæssigt rum.

Tangblærer

 

Ovisulvene

Legen med vendingen 'en ulv i fåreklæder' inspirerede til dette grusomme mytologiske væsen. Det skulle have været får, der skjulte et frygteligt rovdyr, og som - når det gik til angreb - krængede sit uldskind af og sprang frem. Det var et blodigt væsen uden hud, med fårekranium og ulvetænder. Men måske er de ikke en myte? Måske findes de i virkeligheden i nutidens Næsland?

ulv i fåreklæder

 

Mosekoner

Et helt særligt og frygtelig grusomt eventyr, inspirerede til udviklingen af mosefolket, som bebor alle Næslandets moser. Deres mosestuer ligger dybt nede i jorden. Der er adgang til dem gennem udgåede pilestammer eller - mindre behageligt - gennem mosens hængedynd ...

Eventyret er af selveste H.C. Andersen og hedder 'Pigen der trådte på brødet.' Læs det, og du vil få et helt andet syn på, når mosekonen brygger over mark og enge. Det gjorde jeg.

Mosekone, H.C. Andersen